F&H Group A/S er Skandinaviens førende multi brandhouse inden for ’Kitchen Living Dining’ til de tre kundesegmenter: dagligvarehandel, faghandel og B2C. Sortimentet byder på mere end 13.000 forskellige varer fordelt på flere end 30 stærke brands.
Sund fornuft og godt købmandskab
F&H Group A/S er Skandinaviens førende multi brandhouse inden for ’Kitchen Living Dining’ til de tre kundesegmenter: dagligvarehandel, faghandel og B2C. Sortimentet byder på mere end 13.000 forskellige varer fordelt på flere end 30 stærke brands, bl.a. Morsø, Gense, Villa Collection Denmark, BITZ, Rosti, Alfi, Södahl, Pillivuyt, Tareq Taylor, Hoptimist, Blomsterbergs, Peugeot, Jacob Jensen og Zone Denmark.
Dagligdagen byder på et spændende og hektisk miljø, hvor trend, livsstil og design går hånd i hånd med sund fornuft og godt købmandskab. Koncernens hovedsæde er i Danmark, og derudover er der selskaber i Oslo, Stockholm, Berlin, Paris, New York samt i Guangzhou. I alt er der mere end 350 medarbejdere, der hver dag arbejder ud fra kerneværdierne innovation, ejerskab, kvalitet, ordentlighed og engagement.
En koncern i vækst
De årlige trivselsundersøgelser viser en stolthed over at være ansat hos F&H Group. Vi er vilde med at gøre andre glade – kunderne, leverandørerne, kollegerne – derfor har flere af virksomhedens medarbejdere også været ansat i rigtig mange år og opbygget en stor erfaring samt bred kompetence fra virksomhedens forskellige afdelinger.
F&H Group er en koncern i vækst, og der kommer hele tiden nye medarbejdere til, og vi er derfor konstant på udkig efter engagerede og dygtige personer.
Der er en lang række personalegoder forbundet med at være ansat i F&H Group, og kerneværdien ’ordentlighed’ er gennemgående for arbejdsdagen både internt og eksternt.
Hvis du synes, det kunne være sjovt at være i en koncern fuld af forandringer samtidig med, at du skal holde fodfæstet og mange bolde i luften, og hvis du kan lide at kvalitet betyder noget, og at der ikke er noget bedre end isenkram og designerprodukter – ja, så er du velkommen til at søge de ledige stillinger eller sende os en uopfordret ansøgning.